Business i Norddjurs: Erhvervsvenlighed, arbejdskraft og lokale fødevarer

AfNyheder om business

September 2026 blev præget af en ny måling af Norddjurs Kommunes erhvervsvenlighed, et fortsat fokus på rekruttering og erhvervsuddannelser samt kommunale initiativer, der koblede lokale fødevarer, unge og formidling. Samtidig viste kommunens egne erhvervstilbud, at virksomheder og iværksættere havde adgang til lokal sparring om blandt andet etablering, finansiering og forretningsudvikling.

Kort overblik

Dansk Industris årlige undersøgelse placerede Norddjurs Kommune som nummer 40 blandt 91 kommuner i 2026. Det var en tilbagegang i den samlede placering sammenlignet med året før, men målingen viste samtidig, at virksomhederne vurderede flere centrale områder positivt. Virksomhederne placerede kommunen som nummer 10 i vurderingen af den overordnede erhvervsvenlighed og som nummer 16, når det gjaldt dialogen mellem erhvervsliv og kommune.

Resultaterne blev offentliggjort 2. september 2026 af DI Randers-Norddjurs. Målingen gav dermed et konkret billede af, hvordan lokale virksomheder vurderede kommunens rammer og samarbejde. For Norddjurs Kommune var det især vigtigt, at den samlede placering ikke stod alene: Virksomhedernes vurdering af dialogen og den overordnede erhvervsvenlighed pegede på områder, hvor kommunen fortsat havde en stærk relation til det lokale erhvervsliv.

Arbejdskraftområdet var et andet tydeligt tema i målingen. Norddjurs Kommune blev placeret som nummer 13 både i andelen af unge, der søgte direkte ind på en erhvervsuddannelse efter grundskolen, og i virksomhedernes indsats omkring erhvervsuddannelserne. Kommunens beskæftigelsesindsats blev placeret som nummer 15 på landsplan.

Målingen pegede samtidig på infrastruktur og mobilitet som et område, hvor virksomhederne efterspurgte yderligere initiativer. Det havde direkte betydning for virksomhedernes mulighed for at tiltrække medarbejdere og skabe udvikling, fordi transportforhold og adgang til arbejdspladser påvirkede både virksomhedernes rekruttering og medarbejdernes daglige pendling.

Erhvervsvenlighed blev målt på flere parametre

Den samlede placering som nummer 40 blandt 91 kommuner indeholdt flere forskellige vurderinger og statistiske indikatorer. Derfor kunne resultatet ikke læses som en entydig vurdering af alle dele af Norddjurs Kommunes erhvervspolitik. DI Randers-Norddjurs fremhævede, at kommunen fortsat havde stærke resultater på områder, som påvirkede virksomhedernes hverdag, selv om den samlede placering var lavere end året før.

Virksomhedernes placering af Norddjurs Kommune som nummer 10 på den overordnede erhvervsvenlighed var blandt de mest markante resultater i septembermålingens lokale omtale. Det viste, at de adspurgte virksomheder samlet set vurderede kommunens erhvervsrammer højt på dette punkt. For det lokale erhvervsliv havde vurderingen betydning, fordi kommunens service, sagsbehandling og kontakt til virksomheder indgik i den praktiske hverdag omkring drift og udvikling.

Dialogen mellem erhvervsliv og kommune blev placeret som nummer 16. Det resultat understøttede billedet af, at virksomhederne oplevede en fungerende kontakt med kommunen. Norddjurs Kommune havde i forvejen organiseret erhvervsservicen gennem Erhverv Norddjurs, som tilbød sparring til både etablerede virksomheder, iværksættere og personer med en forretningsidé på tegnebrættet.

Resultaterne gjorde samtidig infrastruktur til et konkret opmærksomhedspunkt. DI Randers-Norddjurs skrev, at virksomhederne efterspurgte yderligere initiativer inden for infrastruktur og mobilitet. I en kommune med virksomheder fordelt på blandt andet Grenaa, Auning, Allingåbro og de øvrige lokalområder havde transportmuligheder betydning for adgangen til arbejdskraft, leverandører og kunder.

Arbejdskraft og erhvervsuddannelser stod stærkt

Arbejdskraftområdet var blandt de dele af septembermålingen, hvor Norddjurs Kommune opnåede en høj placering. Kommunen blev nummer 13 både for andelen af unge, der søgte direkte ind på en erhvervsuddannelse efter grundskolen, og for virksomhedernes indsats omkring erhvervsuddannelserne. Det forbandt de unges uddannelsesvalg med virksomhedernes behov for faglærte medarbejdere.

For lokale virksomheder var resultatet væsentligt, fordi erhvervsuddannelserne fungerede som en vej til rekruttering af medarbejdere med praktiske og tekniske kompetencer. Den høje placering afspejlede både de unges valg og virksomhedernes arbejde med erhvervsuddannelser, men den fjernede ikke de udfordringer, som mange virksomheder havde med at finde kvalificeret arbejdskraft.

Norddjurs Kommune opnåede desuden en placering som nummer 15 for beskæftigelsesindsatsen. Det viste, at kommunens arbejde med at få ledige tættere på arbejdsmarkedet blev vurderet relativt positivt i undersøgelsen. For erhvervslivet var beskæftigelsesindsatsen relevant, fordi den kunne påvirke kontakten mellem virksomheder med rekrutteringsbehov og borgere, der skulle finde eller fastholde en plads på arbejdsmarkedet.

Kommunens erhvervsprofil omfattede ifølge kommuneplanen produktionsvirksomheder, liberale erhverv, detailhandel, landbrug og turisme. Erhvervspolitikken fremhævede desuden produktion, turisme, fødevarer og jordbrug samt bygge- og anlæg som lokale styrkepositioner, mens logistik blev beskrevet som et område med vækstmuligheder. Derfor havde resultaterne om uddannelse og beskæftigelse betydning på tværs af flere brancher.

Unge blev koblet til lokale fødevarer

Norddjurs Kommune offentliggjorde 4. september en nyhed om initiativet “Unge bliver værter for Norddjurs’ spisekammer”. Initiativet satte unge i en rolle som værter for kommunens lokale fødevarer og knyttede dermed formidling sammen med fødevareområdet. Det gav lokale producenter og andre aktører omkring Norddjurs’ spisekammer en mulighed for at møde publikum gennem unge formidlere.

Den lokale betydning lå især i forbindelsen mellem unge, fødevarer og stedbundne virksomheder. Fødevarer og jordbrug var blandt de erhverv, som Norddjurs Kommune havde fremhævet som lokale styrkepositioner. Når unge blev inddraget som værter, blev arbejdet med lokale produkter samtidig koblet til kompetencer inden for service, kommunikation og værtskab.

Initiativet havde også en arbejdsmarkedsmæssig dimension. Værtsrollen gav de unge praktisk erfaring med at tage imod gæster, præsentere produkter og formidle lokale fortællinger. Det var kompetencer, der kunne bruges i blandt andet fødevareproduktion, detailhandel, turisme og oplevelseserhverv, som alle var en del af kommunens erhvervsgrundlag.

Nyheden viste, hvordan et kommunalt eller lokalt fødevareinitiativ kunne række ud over selve salget af produkter. Ved at lade unge være en del af formidlingen blev der skabt en forbindelse mellem lokale virksomheder, kommunens fødevareprofil og den næste generation på arbejdsmarkedet. Septemberindsatsen blev dermed relevant både for fødevaresektoren og for kommunens bredere arbejde med at fastholde unge i lokale uddannelses- og jobmuligheder.

Erhvervsservice skulle understøtte virksomhederne

Erhverv Norddjurs var i september kommunens lokale erhvervsservice. Tilbuddet omfattede blandt andet sparring om virksomhedsregistrering, forretningsudvikling, finansiering og markedsføring. Servicen var målrettet både etablerede virksomheder og iværksættere, hvilket gav virksomheder adgang til en lokal indgang, uanset om behovet handlede om opstart, drift eller en konkret udviklingsidé.

Den lokale organisering havde betydning, fordi virksomheder kunne få hjælp tæt på deres hverdag og lokale netværk. Erhverv Norddjurs tilbød også gratis iværksættersparring, hvor rådgivningen kunne bruges af personer, der endnu ikke havde etableret virksomhed. Det gjorde ordningen relevant for den tidlige fase, hvor valg om selskabsform, finansiering, markedsføring og forretningsmodel kunne få stor betydning for den videre drift.

Kommunens erhvervsside beskrev desuden hjælp til rekruttering, forretningsudvikling og forebyggelse af langvarige sygemeldinger. Det viste, at erhvervsservicen ikke kun var rettet mod nye virksomheder, men også mod etablerede arbejdspladser med behov for medarbejdere, kompetencer og fastholdelse.

Erhvervsservicen skulle dermed ses i sammenhæng med septembermålingens resultater om dialog og arbejdskraft. En høj vurdering af kontakten mellem virksomheder og kommune krævede konkrete kanaler og tilbud, mens udfordringer med rekruttering og mobilitet krævede samarbejde på tværs af kommune, uddannelsesinstitutioner og virksomheder.

Virksomhederne efterspurgte bedre mobilitet

Infrastruktur og mobilitet var det tydeligste forbedringspunkt i den lokale omtale af DI-målingen. Virksomhederne efterspurgte yderligere initiativer på området, fordi transportforhold påvirkede deres muligheder for at tiltrække medarbejdere og skabe udvikling. For Norddjurs Kommune var temaet derfor tæt knyttet til både erhvervspolitik, beskæftigelse og bosætning.

Virksomheder i kommunen var afhængige af, at medarbejdere kunne komme til og fra arbejdspladsen, og at varer, serviceydelser og kunder kunne bevæge sig mellem lokalområderne. Det gjaldt særligt produktions-, bygge- og anlægs- samt logistikrelaterede virksomheder, som kommuneplanen beskrev som centrale eller potentielle dele af det lokale erhvervsliv.

Septembermålingen gav ikke en samlet konkret plan for nye veje, buslinjer eller andre transportløsninger. Den dokumenterede i stedet virksomhedernes efterspørgsel efter yderligere initiativer. Det var derfor et politisk og administrativt opmærksomhedspunkt snarere end en færdig beslutning om en bestemt investering.

Set sammen med de gode placeringer på erhvervsuddannelser og beskæftigelse viste resultatet en lokal sammenhæng: Norddjurs Kommune havde stærke forudsætninger på arbejdskraftområdet, men virksomhedernes adgang til medarbejdere afhang også af, om medarbejderne kunne komme frem til arbejdspladserne. Mobilitet blev dermed et praktisk vilkår for effekten af kommunens øvrige erhvervsindsatser.

Kommunens erhvervsprofil og retning

Norddjurs Kommunes erhvervsprofil var bred. Kommuneplanen beskrev et erhvervsliv med produktionsvirksomheder i forskellige størrelser, liberale erhverv, detailhandel, landbrug og turisme. Den bredde betød, at lokale erhvervspolitiske indsatser skulle favne både virksomheder med produktion og underleverancer, handelsliv, fødevare- og jordbrugsvirksomheder samt virksomheder, der var afhængige af besøgende og oplevelser.

Kommunens gældende erhvervspolitik dækkede perioden 2022-2026, mens erhvervsplanen gjaldt for 2025. I september 2026 var kommunen derfor i den afsluttende del af den periode, hvor disse rammer satte retning for arbejdet med erhvervslivet. DI-resultaterne kunne bruges som en status på, hvordan virksomhederne oplevede dele af den hidtidige indsats, især dialog, beskæftigelse og uddannelse.

Fødevarer og jordbrug blev i september synliggjort gennem arbejdet med Norddjurs’ spisekammer, mens produktions- og servicevirksomheder blev berørt af målingens spørgsmål om arbejdskraft og mobilitet. De forskellige initiativer og resultater pegede ikke på én samlet brancheudvikling, men viste, at kommunens erhvervsarbejde foregik på flere spor samtidig.

For virksomhederne var den praktiske betydning af september 2026 derfor knyttet til tre forhold: den fortsatte adgang til lokal erhvervssparring, stærke resultater omkring erhvervsuddannelser og beskæftigelse samt et tydeligt behov for at forbedre mobiliteten. Det var de konkrete temaer, der stod tilbage fra månedens erhvervsrelaterede udmeldinger og målinger.

Kilder

Lignende indlæg