Business i Norddjurs: Erhvervslivet i Norddjurs set gennem planer, jobmarked og lokale netværk i august 2026

AfNyheder om business

August 2026 stod som en måned, hvor erhvervsrammerne i Norddjurs Kommune fortsat blev formet af tidligere politiske beslutninger, igangværende planer og det løbende samarbejde mellem kommunen, erhvervsservice og lokale virksomheder. Nogle af de mest markante temaer for erhvervslivet havde rødder i kommunens erhvervspolitik og kommuneplan, mens jobopslag og nye stillinger vidnede om et arbejdsmarked i bevægelse. Månedens udvikling blev derfor i høj grad præget af allerede lagte spor, der fortsat havde konkret betydning for virksomheder og arbejdspladser.

Kort overblik

Set i bakspejlet var august 2026 kendetegnet ved, at Norddjurs Kommune fortsat arbejdede inden for rammerne af erhvervspolitikken 2022-2026 og den vedtagne Kommuneplan 2025, som begge satte den overordnede kurs for erhvervsudviklingen. Kommunens styrkepositioner inden for produktion, turisme, fødevarer- og jordbrug samt bygge- og anlægsbranchen dannede baggrund for de løbende prioriteringer og dialoger med erhvervslivet. Samtidig spillede lokale erhvervsforeninger og erhvervsservice en aktiv rolle i kontakten til virksomheder, rådgivning om udvikling og støtte til iværksættere.

I august var det fortsat tydeligt, at erhvervsudviklingen blev understøttet gennem en kombination af planlægning, konkret sagsbehandling og servicetilbud til virksomhederne. Erhverv Norddjurs fungerede som den lokale erhvervsservice, mens specialiserede aktører som Erhvervshus Midtjylland og nationale portaler blev brugt til at supplere rådgivningen. Virksomhederne i kommunen havde dermed adgang til både lokal og regional sparring om investeringer, forretningsudvikling og rekruttering, hvilket var vigtigt i en periode med fortsat efterspørgsel efter arbejdskraft.

Jobmarkedet gav i løbet af måneden et billede af et arbejdsmarked med fortsat aktivitet, blandt andet gennem nye stillinger i kommunen og i private virksomheder. Ansøgningsfrister i starten og midten af august markerede konkrete rekrutteringsbehov, hvor kommunale fagområder og lokale landbrugs- og skovdriftsaktører søgte medarbejdere. Disse opslag var med til at fastholde og udbygge det samlede antal arbejdspladser i kommunen og havde betydning både for lokale borgere og tilflyttere, der ønskede job i området.

Norddjurs Kommunes placering som nummer 40 ud af 91 kommuner i Dansk Industris undersøgelse af erhvervsvenlighed fra 2025 lå fortsat som et bagtæppe for dialogen mellem erhvervsliv og kommune i 2026. Undersøgelsen pegede på styrker og svagheder i rammevilkårene, og i august 2026 var arbejdet med erhvervsservice, infrastruktur og sagsbehandling en del af den længerevarende indsats for at forbedre erhvervsvenligheden. De lokale drøftelser mellem kommune og virksomheder, herunder tidligere dialogmøder, fortsatte med at være relevante for prioriteringer og forventninger i erhvervslivet.

Erhvervspolitik og Kommuneplan som ramme for virksomheder

Erhvervspolitikken 2022-2026 udgjorde fortsat den overordnede politiske ramme for erhvervsudviklingen i Norddjurs Kommune i august 2026. Politikken lagde vægt på kommunens styrker inden for produktion, turisme, fødevarer- og jordbrug samt bygge- og anlæg og fremhævede logistik som et potentialeområde med vækstmuligheder. Det betød, at virksomheder inden for disse brancher havde et klart politisk mandat i ryggen, når der blev planlagt nye investeringer, ansættelser eller samarbejder. Politikken dannede også grundlaget for erhvervsserviceindsatser, som havde til formål at styrke jobskabelse og lokal udvikling.

Kommuneplan 2025, som var gældende i august 2026, indeholdt konkrete ændringer på erhvervsområdet, herunder planlægning for skovrejsningsområder og udpegning af særligt værdifulde landbrugsjorder. For erhvervslivet betød disse ændringer, at jordbrug, skovbrug og relaterede virksomheder måtte navigere i nye rammer for arealanvendelse, når der skulle træffes beslutninger om udvidelser, investeringer eller omlægning af produktion. Det gav en tydelig kobling mellem fysisk planlægning og de langsigtede vækstmuligheder for landbrugs- og naturbaserede erhverv i kommunen.

Planlægning for detailhandel i Ørum var et andet konkret element i kommuneplanen, som havde betydning for lokale erhvervsaktører. Ved at justere rammerne for detailhandel blev der skabt klarhed om, hvor og hvordan nye butikker og handelsinitiativer kunne etableres. For mindre handelsvirksomheder og kædebutikker gav det et mere forudsigeligt planlægningsgrundlag, hvilket var vigtigt for investeringsbeslutninger og vurderinger af kundepotentiale. De rammer var også relevante for lokale erhvervsforeninger, der arbejdede med at styrke handelslivet i de enkelte byer.

En væsentlig ændring i Kommuneplan 2025 var, at muligheden for boliger i de fleste erhvervsområder blev fjernet. I august 2026 betød det, at virksomheder i disse områder havde mere sikkerhed for, at naboområderne fortsat ville være præget af erhverv frem for boligbyggeri. For erhvervsaktører i for eksempel produktions- og logistikbrancherne var det vigtigt, fordi det mindskede risikoen for fremtidige konflikter om støj, trafik og driftsforhold. Samtidig gjorde det planlægningsbilledet mere tydeligt for investorer, der ønskede at etablere eller udvide aktiviteter i de udpegede erhvervsområder.

Erhvervsservice, netværk og dialog med virksomheder

Erhverv Norddjurs fungerede i august 2026 som kommunens lokale erhvervsservice og var et centralt kontaktpunkt for virksomheder, der havde behov for rådgivning eller sparring. Rådgivningen omfattede blandt andet spørgsmål om forretningsudvikling, etablering, vækst og kontakt til relevante myndigheder. Virksomheder kunne få hjælp til at finde vej videre til specialiserede tilbud hos regionale og nationale aktører, hvilket gjorde det lettere for især mindre og mellemstore virksomheder at orientere sig i de mange ordninger og programmer, der fandtes.

Kommunens erhvervskonsulenter og medarbejdere i virksomhedsservice havde fortsat en vigtig rolle i den daglige dialog med erhvervslivet. I august 2026 var de centrale kontaktpersoner med ansvar for at hjælpe virksomheder gennem byggesagsbehandling, grundsalg, indkøb og miljø- og landbrugssager. Den direkte adgang til navngivne kontaktpersoner med telefonnumre og e-mailadresser gjorde det mere overskueligt for virksomheder at få fat i den rette fagperson, når der opstod konkrete spørgsmål. Det var særligt vigtigt for virksomheder, der stod midt i investeringer eller skulle bruge hurtige svar i forbindelse med projekter.

Norddjurs Kommune havde i alt syv erhvervsforeninger, som i august 2026 fortsat spillede en aktiv rolle i det lokale erhvervsliv. Foreninger som Erhverv Grenaa, Handel Grenaa, Grenaa Håndværker og Industriforening, Auning handel og erhverv, Erhverv Anholt, Norddjurs Erhvervsnet og netværket Business Djursland var vigtige bindeled mellem virksomheder og kommune. De medvirkede til at indsamle input til kommunens erhvervsindsatser, skabe netværk mellem lokale aktører og gennemføre arrangementer, der understøttede videndeling og samarbejde.

Det tidligere dialogmøde på Kysthotellet i Grenaa i april 2026, hvor 25 virksomhedsledere deltog, havde fortsat relevans i august. Her præsenterede borgmester, udvalgsformand og fagchefer indsatser inden for infrastrukturforbedringer, international rekruttering, juniormesterlære, ny service til virksomheder med syge medarbejdere og en handleplan for hurtigere byggesagsbehandling. I august 2026 var flere af disse temaer fortsat aktuelle i dialogen med erhvervslivet, og mødet havde været med til at skabe forventninger til, hvordan kommunen arbejdede med at forbedre rammevilkårene. For virksomhederne betød det, at de kunne holde kommunen op på konkrete initiativer, når der opstod behov for opfølgning.

Arbejdsmarked, rekruttering og konkrete jobopslag

Jobmarkedet i Norddjurs Kommune viste sig i august 2026 gennem en række konkrete jobopslag, der afspejlede både kommunale og private rekrutteringsbehov. Et af de markante eksempler var stillingen som socialrådgiver eller socialformidler i Modtagelsen i Børne- og Familierådgivningen i Norddjurs Kommune, hvor ansøgningsfristen lå den 19. august 2026. Stillingen hang sammen med en opnormering af området, hvilket signalerede et ønske om at styrke den kommunale indsats på det sociale område. For arbejdsmarkedet betød opnormeringen, at der blev skabt nye faglige jobmuligheder inden for socialrådgivning.

I rekrutteringsprocessen til den kommunale stilling var der planlagt samtaler den 24. august 2026, med forventet opstart senest 1. oktober 2026. Det gav et konkret tidsforløb for både ansøgere og arbejdsgiver og illustrerede, at kommunen arbejdede med faste rammer for ansættelsesforløb. Den formelle tilgang til rekruttering og krav om børne- og straffeattest samt referencer vidnede om, at stillingen var placeret i et ansvarsfuldt fagområde med direkte betydning for borgernes møde med det kommunale system. Fra et erhvervsperspektiv var det et billede på, hvordan det offentlige arbejdsmarked i kommunen også bidrog til den samlede beskæftigelse.

På den private side var Løvenholm Gods blandt de aktører, der i sommeren 2026 søgte arbejdskraft til driften. En stilling som skovarbejder eller skov- og naturtekniker havde ansøgningsfrist den 4. august 2026, med arbejdsadresse på Løvenholmvej i postnummer 8963 i Norddjurs Kommune. Stillingen omfattede arbejde i skov- og naturdrift og viste, at jord- og skovbrugsrelaterede virksomheder fortsat havde behov for faglært arbejdskraft. Jobopslaget understøttede billedet af, at landbrugs- og natursektoren fortsat var en vigtig del af kommunens erhvervsmæssige profil.

Rekruttering til Løvenholm Gods blev håndteret med kontaktmuligheder til både godsinspektør og skovfoged, hvilket gav interesserede ansøgere direkte adgang til ledelsen. Det var typisk for mindre og mellemstore landbrugs- og skovvirksomheder, hvor ledelsesstrukturen ofte var mere flad, og hvor nyansatte kom tæt på de ansvarlige beslutningstagere. Fra et lokalt erhvervsperspektiv betød sådanne stillinger, at kommunen kunne fastholde arbejdspladser inden for natur- og jordbrug, samtidig med at der blev tiltrukket arbejdskraft med specialiserede kompetencer.

Norddjurs Kommune formidlede generelt sine ledige stillinger via den kommunale jobportal, hvor borgere og tilflyttere kunne få et samlet overblik over aktuelle jobmuligheder. I august 2026 gav portalen et indblik i den løbende rekruttering til både administrative, tekniske og borgernære funktioner. Samtidig var nationale jobportaler som Jobindex og brancherettede sites fortsat en del af det samlede rekrutteringsbillede, hvor virksomheder i Norddjurs-området søgte medarbejdere inden for en bred vifte af fagområder. Denne kombination af lokale og nationale kanaler understøttede et arbejdsmarked med relativt høj synlighed af jobmuligheder.

Erhvervsvenlighed, investeringer og rammevilkår

Norddjurs Kommunes placering som nummer 40 ud af 91 kommuner i Dansk Industris erhvervsvenlighedsundersøgelse fra 2025 var fortsat en vigtig reference for erhvervslivet i august 2026. Undersøgelsen vurderede blandt andet kommunernes dialog med virksomheder, sagsbehandlingstider, infrastruktur og lokale skatter og afgifter. Placeringen indikerede, at Norddjurs Kommune befandt sig i den bedre halvdel, men samtidig havde plads til forbedringer. For virksomhederne fungerede resultatet som et pejlemærke for, hvor attraktivt det var at drive virksomhed i kommunen sammenlignet med andre steder.

I april 2026 deltog 25 virksomhedsledere i et dialogmøde med Norddjurs Kommune, hvor der blev præsenteret indsatser for erhvervsudviklingen, herunder infrastrukturforbedringer, international rekruttering, juniormesterlære og en handleplan for hurtigere byggesagsbehandling. Denne dialog havde fortsat relevans i august, hvor virksomhederne kunne måle den faktiske udvikling op mod de givne løfter og planer. For erhvervslivet var det afgørende, at forbedringer i byggesagsbehandling og infrastruktur ikke kun blev omtalt, men også omsat til mere smidige processer og bedre rammer i praksis.

Kommunens arbejde med grundsalg og ejendomme havde i august 2026 en direkte betydning for virksomheder, der ønskede at etablere sig eller udvide eksisterende aktiviteter. Navngivne kontaktpersoner i grundsalgsafdelingen gjorde det muligt for potentielle investorer og lokale virksomheder at få information om tilgængelige erhvervsgrunde og vilkår for køb. Tilstedeværelsen af en tydelig indkøbsafdeling med kontaktoplysninger viste, at Norddjurs Kommune arbejdede systematisk med indkøb, hvilket havde betydning for leverandørvirksomheder, der ønskede at byde ind på kommunale opgaver.

Miljø- og landbrugssager var ligeledes en del af de rammevilkår, som erhvervslivet måtte forholde sig til. I august 2026 håndterede Norddjurs Kommune disse sager gennem specifikke kontaktadresser og funktioner, der skulle sikre, at både lovgivning og lokal praksis blev fulgt. For virksomheder inden for fødevarer, jordbrug og naturforvaltning var det vigtigt at have klarhed over krav og procedurer, da miljøregulering og landbrugsplanlægning påvirkede investeringer og driftsformer. Den løbende dialog mellem virksomheder og fagforvaltning var derfor afgørende for at undgå forsinkelser og misforståelser i sagsforløb.

Brancher, styrkepositioner og lokale erhvervsaktører

Norddjurs Kommunes erhvervspolitik fremhævede i perioden frem til 2026 produktion, turisme, fødevarer- og jordbrug samt bygge- og anlægsbranchen som centrale styrkepositioner. I august 2026 var disse brancher fortsat tydeligt til stede i det lokale erhvervsbillede. Produktionsvirksomheder og håndværksvirksomheder nød godt af relativt lave arealomkostninger og adgang til lokale erhvervsområder, mens turisme aktørerne trak på kommunens natur- og kystressourcer. Det betød, at erhvervslivet byggede videre på en kombination af traditionelle erhverv og nye forretningsmodeller inden for service og oplevelsesindustri.

Turismen havde fortsat stor betydning i et område med Grenaa, Anholt og kyststrækninger, hvor både sommerhuse, hoteller og oplevelsesaktører var en del af erhvervslivet. De lokale erhvervsforeninger på Anholt og i Grenaa havde her en særlig rolle i at koordinere indsatser og repræsentere virksomhedernes interesser over for Norddjurs Kommune. I august 2026 trak brancheaktører på den etablerede infrastruktur og på markedsføringsindsatser, som var udviklet gennem samarbejder på tværs af kommune og erhverv. Den fortsatte turismeaktivitet havde betydning for både sæsonbetonede og helårsansættelser.

Landbrugs- og jordbrugssektoren var i kommunen understøttet af planlægningen for særligt værdifulde landbrugsjorder i Kommuneplan 2025. I august 2026 betød det, at landbrugsvirksomheder havde en klarere ramme for, hvor der blev lagt vægt på at bevare dyrkningsarealerne. Det var vigtigt for langsigtede investeringer i maskiner, byggeri og jordkøb, og for planlægning af generationsskifte. Samtidig gav skovrejsningsområderne mulighed for, at enkelte arealer blev omlagt til skov og natur, hvilket kunne understøtte virksomheder med fokus på skovdrift, naturturisme eller klimarelaterede projekter.

Bygge- og anlægsbranchen havde fortsat en central position i Norddjurs Kommune, blandt andet som følge af løbende behov for vedligeholdelse, renovering og nye projekter i både privat og kommunalt regi. I august 2026 var branchen påvirket af de planmæssige rammer for erhvervsområder og boliger, herunder beslutningen om at fjerne boligmønstret i de fleste erhvervsområder. For entreprenører og håndværksvirksomheder gav det en mere entydig efterspørgsel på erhvervsbyggeri, samtidig med at behovet for boliger blev koncentreret i andre dele af kommunen. Det skabte et mere klart marked for anlægsprojekter.

Lokale erhvervsaktører som Business Djursland og Norddjurs Erhvervsnet havde i august 2026 fortsat en rolle som netværk og talerør for virksomhederne. De arbejdede med at samle erhvervsfolk på tværs af brancher, formidle viden om nye støttemuligheder og fremme samarbejde om udviklingsprojekter. For virksomheder i kommunen betød disse netværk, at det var lettere at finde samarbejdspartnere, få adgang til erfaringer fra andre og være opdateret på nye initiativer fra Norddjurs Kommune eller regionale erhvervsfremmeaktører.

Udvalgte initiativer og erhvervsrelaterede services

I april 2026 præsenterede Norddjurs Kommune en række indsatser for erhvervsudviklingen, som fortsat havde relevans i august. Arbejdet med infrastrukturforbedringer havde blandt andet til formål at styrke tilgængeligheden for både pendlere, turister og godstransport. For virksomheder betød bedre infrastruktur, at det blev lettere at tiltrække arbejdskraft, sikre leveringssikkerhed og udnytte logistiske potentialer. Det var særligt vigtigt for produktions-, fødevare- og logistikvirksomheder, der var afhængige af effektive transportveje til både råvarer og færdigvarer.

Indsatser inden for international rekruttering og juniormesterlære pegede på, at Norddjurs Kommune og erhvervslivet i fællesskab arbejdede med at udvide rekrutteringsgrundlaget og styrke tilgangen til faglært arbejdskraft. International rekruttering var relevant for brancher med svært ved at finde lokale medarbejdere, mens juniormesterlære gav unge en tidlig indgang til erhvervsuddannelser og praktisk erfaring. I august 2026 havde disse initiativer betydning for virksomheder, der enten søgte udenlandsk arbejdskraft eller ønskede at knytte unge til virksomheden gennem praktik- og lærlingeordninger.

Norddjurs Kommune havde også en særlig service rettet mod virksomheder med sygemeldte medarbejdere, som blev fremhævet i dialogen med erhvervslivet. Formålet var at understøtte både medarbejdernes tilbagevenden til arbejdsmarkedet og virksomhedernes mulighed for at håndtere fravær på en struktureret måde. I august 2026 var denne service et eksempel på, hvordan kommunen forsøgte at kombinere social- og beskæftigelsesindsatser med en direkte erhvervsrettet tilgang. Det gav arbejdsgivere værktøjer til at arbejde forebyggende og fastholde medarbejdere.

Erhverv Norddjurs og tilknyttede kontaktpersoner fortsatte med at tilbyde sparring om forretningsudvikling og iværksætteri, blandt andet gennem henvisninger til specialiserede rådgivningsmiljøer. Det betød, at virksomheder med vækstplaner eller behov for omstilling kunne få støtte til at udvikle nye forretningsområder eller effektivisere eksisterende. I august 2026 var sådanne tilbud særligt relevante i en tid, hvor flere brancher stod over for krav om grøn omstilling, digitalisering og ændrede kundebehov, og hvor lokale virksomheder ønskede hjælp til at navigere i disse forandringer.

Samlet set var kombinationen af politiske rammer, kommuneplan, erhvervsservice, netværk og konkrete jobopslag med til at tegne et billede af erhvervslivet i Norddjurs Kommune i august 2026. De enkelte initiativer og services indgik i en bredere strategi for at styrke virksomhedernes vilkår og skabe arbejdspladser, samtidig med at kommunen forsøgte at reagere på de udfordringer, der var peget på i nationale erhvervsvenlighedsundersøgelser. For erhvervsaktørerne var det afgørende, at indsatsen blev fulgt op over tid, så den lokale udvikling kunne omsættes til konkrete forbedringer i hverdagen.

Hovedområder Betydning for erhvervslivet i august 2026
Erhvervspolitik 2022-2026 Definerede kommunens styrkepositioner og prioriteringer inden for produktion, turisme, fødevarer- og jordbrug samt bygge- og anlæg.
Kommuneplan 2025 Skabte rammer for erhvervsområder, skovrejsning, landbrugsjord og detailhandel, som virksomheder måtte planlægge efter.
Erhvervsservice og netværk Tilbød rådgivning, kontakt til kommunen og netværk mellem virksomheder gennem Erhverv Norddjurs og erhvervsforeninger.
Jobopslag og rekruttering Viste konkrete behov for arbejdskraft i både kommunale og private stillinger, blandt andet socialrådgivere og skovarbejdere.
Erhvervsvenlighed og dialog Koblingen mellem DI-undersøgelsen og lokale dialogmøder satte fokus på rammevilkår og forventninger til kommunens indsats.

Kilder

Lignende indlæg