Business i Norddjurs: Virksomhedernes måned med nye rammer, grøn omstilling og arbejdskraftindsats

Maj 2026 var præget af en række konkrete beslutninger og initiativer med direkte betydning for virksomheder og arbejdspladser i Norddjurs Kommune. Kommunale udmeldinger om erhvervsudvikling, planlægning og arbejdskraftindsats blev koblet til den igangværende erhvervspolitik 2022-2026 og forberedelserne til den nye Kommuneplan 2025, som samlet set satte retning for både eksisterende virksomheder, iværksættere og investorer i kommunen.

Kort overblik

I maj 2026 tog Norddjurs Kommune næste skridt i arbejdet med at omsætte erhvervspolitikken 2022-2026 til mere konkrete rammer for virksomhederne. Ifølge kommuneplanarbejdet blev fokus fortsat rettet mod styrkepositionerne inden for produktion, turisme, fødevarer og jordbrug samt bygge- og anlægsbranchen, mens logistik blev fastholdt som et vækstområde med særlige potentialer for nye investeringer og samarbejder.[2] Denne prioritering dannede bagtæppe for flere af månedens tiltag og dialoger med erhvervslivet.

Måneden stod også i forlængelse af den udvikling, som kommunens erhvervsliv havde diskuteret på dialogmøder i foråret. I april havde lokale virksomhedsledere deltaget i møder med Norddjurs Kommune, hvor der blev sat fokus på erhvervsudvikling, byggesagsbehandling og styrkelse af de generelle rammevilkår.[1][3] De pointer og ønsker, som virksomhederne bragte frem her, indgik i det videre arbejde i maj, blandt andet i forhold til planlægning, myndighedsopgaver og målrettede erhvervsservices.

Norddjurs Kommune arbejdede samtidig videre med de strategiske spor fra kommuneplanprocessen, hvor erhvervskapitlet beskrev et bredt erhvervsliv med både produktionsvirksomheder, liberale erhverv, detailhandel, landbrug og turisme.[2] I maj handlede meget af den kommunale indsats om at sikre, at disse forskellige brancher kunne se sig selv i planlægningen og i de konkrete tilbud om vejledning, netværk og støtte. Det betød blandt andet, at både industriområder, turismeaktører og fødevareproducenter blev tænkt ind i samme overordnede ramme.

Derudover fortsatte Norddjurs Kommune i maj med at synliggøre de lokale erhvervsfremmeaktiviteter, herunder via Business Norddjurs og kommunens egne informationskanaler.[3][6] Kommunen lagde vægt på, at virksomheder og iværksættere skulle have et samlet overblik over relevante kurser, arrangementer og rådgivningstilbud, så de bedre kunne udnytte de muligheder, der fulgte af den gældende erhvervspolitik og de regionale indsatser.

Strategi, kommuneplan og erhvervspolitik

Arbejdet med Kommuneplan 2025 havde i maj 2026 direkte betydning for erhvervslivet, fordi erhvervstemaet i planen konkretiserede, hvor og hvordan nye virksomheder kunne etablere sig, og hvordan eksisterende virksomheder kunne udvide.[2] Kommuneplanen fulgte op på Erhvervspolitik 2022-2026, hvor Norddjurs Kommune havde udpeget produktion, turisme, fødevarer- og jordbrug samt bygge- og anlægsbranchen som centrale styrker.[2] For virksomheder betød det, at den overordnede planlægning i højere grad tog afsæt i brancher, der allerede havde en solid lokal tilstedeværelse.

I erhvervstemaet i kommuneplanarbejdet blev det understreget, at erhvervslivet var omdrejningspunkt for jobskabelse og lokal udvikling, og at der fandtes et bredt erhvervslandskab i kommunen med både produktionsvirksomheder, liberale erhverv, detailhandel, landbrug og turisme.[2] Denne bredde havde praktisk betydning for kommunens prioriteringer i maj, fordi der skulle findes løsninger, der både tilgodeså produktionsvirksomheder med behov for plads og infrastruktur og mindre service- og turismevirksomheder med andre krav til omgivelser og myndighedsbehandling.

Den gældende erhvervsudviklingsstrategi byggede videre på kommunens udviklingsstrategi, som pegede på, at indsatsen på erhvervsområdet skulle fokuseres på erhverv, der med en særlig indsats kunne skabe ny vækst og flere arbejdspladser.[5] I maj 2026 brugte Norddjurs Kommune denne tilgang til at prioritere ressourcerne mod de brancher, hvor kommunen og samarbejdspartnere vurderede, at en målrettet indsats kunne gøre en tydelig forskel. Det omfattede blandt andet en fortsat opmærksomhed på produktionsvirksomheder og logistik, hvor infrastrukturen og placeringen i regionen gav mulighed for at tiltrække nye investeringer.[2][5]

Samtidig indgik erhvervspolitikken i dialogen med erhvervslivet om den fremtidige udvikling. På baggrund af forårets møder med omkring 25 virksomhedsledere, hvor erhvervsudvikling og rammevilkår var i fokus, arbejdede kommunen i maj videre med at omsætte input til konkrete tiltag og justeringer.[1][3] For virksomhederne betød det, at de i højere grad kunne se sammenhængen mellem den formelle erhvervspolitik og de ændringer, der blev arbejdet med i praksis, eksempelvis i forhold til planlægning, sagsbehandling og tilbud om erhvervsservice.

Norddjurs Kommune fastholdt også et blik på logistik som et potentialeområde, der rummede vækstmuligheder i de kommende år.[2] I maj 2026 indgik denne prioritering i de forberedende drøftelser om, hvordan nye erhvervsarealer og infrastruktur kunne spille sammen med eksisterende virksomheder og regionale transportløsninger. For transport- og logistikvirksomheder betød det, at der blev arbejdet på at sikre langsigtede rammer for etablering og udvikling tæt på centrale vejforbindelser og eventuelle havnerelaterede aktiviteter.

Dialog med erhvervslivet og forbedret sagsbehandling

Den løbende dialog med erhvervslivet, som havde været tydelig i april, satte også sit præg på maj 2026. Ifølge omtalen fra Business Norddjurs var kommunen i foråret blevet fremhævet for at have leveret konkrete forbedringer i byggesagsbehandlingen og for at have en klar strategisk retning på erhvervsområdet.[3] I maj fortsatte Norddjurs Kommune arbejdet med at fastholde og videreudvikle disse forbedringer, blandt andet for at give virksomheder mere forudsigelige rammer ved nybyggeri, udvidelser og ombygninger.

Dialogmødet i april, hvor 25 virksomhedsledere deltog i en eftermiddagsdrøftelse om erhvervsudviklingen, var et vigtigt referencepunkt.[1] Her blev der blandt andet talt om rammerne for vækst, samarbejde om arbejdskraft og betydningen af hurtig og transparent myndighedsbehandling. I maj anvendte kommunen møderesultaterne som afsæt for interne opfølgninger og planlægning af kommende indsatser, så erfaringerne fra virksomhederne reelt kunne påvirke både sagsgange og prioriteringer i forvaltningen.

For virksomhederne havde dette fokus på sagsbehandling en direkte betydning. Kortere og mere forudsigelige forløb i byggesager gjorde det lettere at planlægge investeringer i produktionsapparat, lagerfaciliteter eller butiksombygninger, og større gennemsigtighed i processen gav bedre mulighed for at indarbejde myndighedskrav tidligt i projekterne.[3] I maj arbejdede Norddjurs Kommune videre med at samle vejledning og information, så virksomheder nemmere kunne orientere sig i kravene og kontakte relevante medarbejdere tidligt i et projektforløb.[1]

På det mere strategiske plan var dialogen med erhvervslivet også vigtig for at teste, om kommuneplanens linjer og erhvervspolitikkens prioriteringer matchede virksomhedernes konkrete behov.[2][5] I maj 2026 fortsatte kommunen derfor med at bruge både formelle møder, netværksfora og direkte kontakt via Business Norddjurs til at indhente tilbagemeldinger. Det gav især mindre og mellemstore virksomheder mulighed for at påvirke indretningen af erhvervsarealer, parkeringsforhold, adgangsveje og andre forhold, der normalt først blev synlige, når projekter var langt fremme.

Norddjurs Kommunes tilgang betød, at erhvervsservice, planlægning og sagsbehandling i højere grad blev set som sammenhængende elementer i en samlet erhvervsindsats. I maj var der derfor fokus på, at de signaler, der blev givet på politisk niveau om erhvervsvenlighed og positiv udvikling, skulle følges op i de konkrete forløb, virksomhederne oplevede i mødet med kommunen.[1][3] For erhvervslivet var det afgørende, at der var overensstemmelse mellem strategiske udmeldinger og den faktiske praksis i hverdagens samarbejde.

Iværksætteri, rådgivning og netværk

Maj 2026 var også kendetegnet ved fortsatte tilbud til iværksættere og mindre virksomheder gennem kommunens erhvervsfremmesystem. Via platforme som Erhverv Norddjurs og Business Norddjurs blev der udbudt kurser, informationsmøder og netværksaktiviteter målrettet borgere og virksomheder, der ønskede at starte eller udvikle en virksomhed i kommunen.[3][6] Disse tilbud supplerede den generelle erhvervspolitik ved at give praktiske redskaber og konkret vejledning i alt fra forretningsplaner til markedsføring og økonomistyring.

De arrangementer, der blev udbudt gennem erhvervsfremmeaktørerne, havde særlig betydning for iværksættere og mikrovirksomheder, som ofte manglede ressourcer til at købe ekstern rådgivning. I maj 2026 kunne deltagerne gennem kurser og events få adgang til både generel viden og lokal indsigt, herunder om myndighedskrav, muligheder i kommuneplanen og relevante netværk i Norddjurs Kommune.[6] Det styrkede deres muligheder for at etablere sig og vokse i et lokalt miljø, hvor der var fokus på at koble nye virksomheder til eksisterende brancher som produktion, turisme og fødevaresektoren.

Erhvervsfremmetilbuddene var typisk struktureret, så virksomhederne kunne kombinere digitale ressourcer med fysiske møder og temadage. I maj blev det arbejde videreført med henblik på at nå både virksomheder i de større byer og i landområderne.[3][6] For mange mindre virksomheder i Norddjurs Kommune var det afgørende, at rådgivning og kompetenceudvikling var tilgængelig lokalt, så de ikke skulle bruge unødigt mange ressourcer på transport eller ad hoc-løsninger langt fra deres daglige drift.

Samarbejdet mellem kommunen og de erhvervsfremmeaktører, der stod for kursus- og netværkstilbud, byggede på den overordnede udviklingsstrategi, hvor erhvervsudvikling blev koblet til både jobskabelse og bosætning.[5] I maj 2026 arbejdede Norddjurs Kommune dermed ikke kun for at tiltrække nye virksomheder, men også for at fastholde lokale iværksættere og give dem bedre muligheder for at skabe stabile arbejdspladser. Dette var særlig relevant i brancher, hvor små virksomheder og selvstændige spillede en stor rolle, eksempelvis inden for turisme, detailhandel og service.

Iværksætterindsatsen bidrog samtidig til at gøre kommunen mere attraktiv for tilflyttere, der ønskede at kombinere bosætning med selvstændig virksomhed. Ved at synliggøre kurser, rådgivning og netværksmuligheder i maj 2026 sendte Norddjurs Kommune et signal om, at nye virksomheder var velkomne, og at kommunen havde et system, der kunne hjælpe dem i gang.[3][6] På den måde blev iværksætteri en integreret del af den samlede erhvervsprofil og et supplement til de mere etablerede industrivirksomheder.

Brancher, styrkepositioner og lokal betydning

Norddjurs Kommunes erhvervspolitik 2022-2026 udpegede flere styrkepositioner, som også prægede den lokale dagsorden i maj 2026. Ifølge kommuneplanarbejdet var de erhvervsmæssige styrker især knyttet til brancher som produktion, turisme, fødevarer- og jordbrug samt bygge- og anlægssektoren.[2] I maj arbejdede kommunen videre med at skabe rammer, der kunne understøtte udviklingen i disse brancher, blandt andet gennem arealplanlægning, dialog med virksomheder og målrettede erhvervsfremmetilbud.

Det brede erhvervslandskab i Norddjurs Kommune betød, at de kommunale initiativer måtte tage højde for forskellige behov. Produktionsvirksomheder havde ofte fokus på adgang til transport, energi og arbejdskraft, mens turismeaktører lagde vægt på natur, oplevelsesmuligheder og samarbejde på tværs af destinationspartnere.[2][5] I maj 2026 arbejdede kommunen derfor med at balancere hensynene, så hver branche kunne se konkrete fordele ved den retning, kommuneplanen og erhvervspolitikken anviste.

Logistik blev i kommuneplanarbejdet beskrevet som et potentialeområde med vækstmuligheder.[2] I maj var denne prioritering relevant for virksomheder, der enten allerede arbejdede med transport og lager eller overvejede investeringer i nye logistikløsninger. Kommunens fokus på logistik hang sammen med den geografiske placering og infrastrukturen, som gjorde det muligt at betjene både lokale kunder og markeder i resten af regionen. For erhvervslivet betød det, at der blev set på, hvordan kommende erhvervsarealer kunne udlægges, så logistikaktører kunne få attraktive placeringer.

Også fødevarer- og jordbrugssektoren havde en markant rolle i kommunens erhvervsprofil, og i maj 2026 indgik denne sektor i den samlede planlægning og dialog om fremtidig udvikling.[2][5] Landbrugets betydning for både beskæftigelse og lokale værdikæder gjorde det nødvendigt at sikre, at nye tiltag på natur-, klima- og erhvervsområdet blev koordineret. Det havde blandt andet betydning for virksomheder, der arbejdede med forædling, lokal distribution eller samarbejder mellem producenter og turismeaktører.

For at skabe overblik over de prioriterede brancher arbejdede kommunen med en klar struktur, hvor styrkepositionerne blev koblet til konkrete indsatser og mål. Tabellen herunder illustrerede de hovedområder, som erhvervspolitikken lagde vægt på, og som fortsat var styrende i maj 2026:

Prioriteret område	Eksempler på lokal betydning
Produktion	Virksomheder med behov for erhvervsarealer, infrastruktur og kvalificeret arbejdskraft.[2]
Turisme	Aktører inden for oplevelser, overnatning og service, der bygger på lokale natur- og kulturressourcer.[2][5]
Fødevare- og jordbrug	Landbrug og fødevarevirksomheder, som indgår i lokale og regionale værdikæder.[2]
Bygge- og anlæg	Entreprenører og håndværksvirksomheder, der påvirkes af byggeaktivitet og kommunale investeringer.[2][5]
Logistik (potentialeområde)	Virksomheder med fokus på transport, lager og distribution, der udnytter infrastrukturen.[2]

For virksomheder i disse brancher gav maj 2026 anledning til at forholde sig til, hvordan kommuneplanarbejdet og erhvervspolitikken ville præge deres muligheder i de kommende år. Mange af de beslutninger og processer, der var i gang, havde en tidsmæssig horisont, der rakte ud over maj, men månedens arbejde var med til at sikre, at de lokale erhvervsinteresser blev tænkt tydeligt ind i den fremadrettede udvikling.

Arbejdskraft, kompetencer og frivillighed som støtte

Tilgangen til erhvervsudvikling i Norddjurs Kommune var tæt knyttet til beskæftigelse og kompetencer. Kommunens udviklingsstrategi lagde vægt på, at indsatser på erhvervsområdet skulle understøtte både jobskabelse og mulighederne for, at borgere kunne få fodfæste på arbejdsmarkedet.[5] I maj 2026 arbejdede kommunen derfor videre med at koordinere indsatser på tværs af erhverv, beskæftigelse og uddannelse, blandt andet gennem samarbejder med erhvervsfremmeaktører, jobcenter og uddannelsesinstitutioner.

Fokus på brancher med potentiale for flere lokale arbejdspladser.[2][5]
Samarbejde mellem virksomheder og kommunen om rekruttering og opkvalificering.[1][3]
Brug af erhvervsnetværk og events til at koble arbejdskraft og virksomheder.[3][6]

I maj 2026 indgik arbejdskrafttemaet løbende i dialogmøder og erhvervsnetværk, hvor virksomhederne drøftede udfordringer med rekruttering og fastholdelse. Erfaringerne herfra blev brugt til at justere kommunale indsatser i beskæftigelsessystemet, så der i højere grad blev taget hensyn til de brancher, som erhvervspolitikken pegede på som særligt vigtige.[2][5] For virksomhederne betød det, at jobcenter og erhvervsservice i stigende grad arbejdede med målrettede løsninger, eksempelvis brancherettede forløb og samarbejde om praktik og opkvalificering.

Norddjurs Kommune arbejdede samtidig med at styrke civilsamfund og frivillighed, blandt andet gennem etableringen af et nyt frivilligcenter, som blev omtalt i kommunens nyheder i 2026.[7] Selvom frivilligcentret primært havde et socialt og lokalsamfundsmæssigt sigte, havde det også en indirekte betydning for erhvervslivet, fordi et stærkt forenings- og kulturliv var med til at gøre kommunen mere attraktiv for tilflyttere og dermed for virksomheder, der havde behov for kvalificeret arbejdskraft. I maj blev dette perspektiv inddraget i drøftelserne om, hvordan erhvervsudvikling og lokal trivsel hang sammen.

Sammenkoblingen af erhverv, arbejdskraft og frivillighed viste, at Norddjurs Kommune i maj 2026 så erhvervsudvikling som mere end klassisk virksomhedsstøtte. Gennem planlægning, erhvervspolitik, beskæftigelsesindsats og fokus på lokale fællesskaber arbejdede kommunen på at skabe rammer, hvor virksomheder både kunne rekruttere medarbejdere og tilbyde dem et attraktivt lokalmiljø. For mange virksomheder var netop denne helhed vigtig, når de skulle beslutte, om de ville udvide, investere eller rekruttere nye medarbejdere i Norddjurs Kommune.